Nyt bibliotekssamarbejde på vej..

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

18/11-2004



Bibliotekssamarbejde mellem Fuglebjerg og Hashøj kommune ser ud til at
blive en af de første områder hvor der sker ændringer som har baggrund i
den nye kommunestruktur.
De to nabokommune har i en periode drevet deres biblioteker i fællesskab.
Igennem det sidste halve år har biblioteket været uden leder, idet den
nuværende leder har ønsket at overgå til den ledige stilling som
børnebibliotekar. Det har på trods af to stillingsopslag ikke været muligt
at besætte lederstillingen, og derfor er Næstved Kommune blevet forespurgt
om deres villighed til at overtage driften eller forestå driften af
Fuglebjerg-Hashøj Bibliotek på de betingelser, som den nuværende kontrakt
og budget foreskriver.
Næstved Kommune har tilkendegivet, at den positivt vil arbejde på denne
konstruktion. Næstved Kommune afventer nu en konkret forespørgsel fra
Fuglebjerg Kommune.
Yderligere ønskes også en tilkendegivelse af, om det nuværende
bibliotekssamarbejde skal løbe til 1. januar 2007 eller f.eks. skal
opsiges til 1. januar 2006, hvor Fuglebjerg og Hashøj indgår i hver sin
nye storkommune.
Endelig foreslås det, at bestyrelsessammensætningen i
biblioteksbestyrelsen ændres fra det nuværende, hvor det er lederen af
biblioteket, børnebibliotekaren, én repræsentant fra skolebibliotekerne i
hver kommune, én repræsentant fra administrationen i hver kommune og én
politisk repræsentant fra hver kommune til én repræsentant fra
administrationen i hver kommune og én politisk repræsentant hver kommune.
Baggrunden for ændringsforslaget er ønsket om en meget snæver bestyrelse i
en afviklingsperiode set sammen med et evt. ændret organisering under
Næstved Bibliotek. Ovenstående ønskes også behandlet i Hashøj Kommune af
hensyn til borgerbetjeningen samlet set i de to kommuner.
Byrådet i Fuglebjerg Kommune besluttede, at der indgås aftale med Næstved
Kommune om driften af biblioteket, og at der tages stilling til, om
bibliotekssamarbejdet med Hashøj skal ophøre med udgangen af 2005 eller
2006, samt at bestyrelsessammensætningen ændres som foreslået.




style="width:404px;"



ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site