Vil du have indflydelseNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten01/11-2004 I efteråret 2003 besluttede Kommunalbestyrelsen i Fuglebjerg Kommune, at der i 2004 skal gøres en indsats for at styrke lokaldemokratiet og for at få sat gang i udarbejdelsen af en landdistriktspolitik. Den forestående kommunalreform og en stor interesse for at oprette bylaug i kommunens landsbyer har gjort denne indsats endnu mere aktuel. En gruppe bestående af godt 30 repræsentanter for bylaug o.l., erhvervsforening, erhvervsråd og kommunens udviklingsudvalg har gennem de seneste måneder forberedt et stort borgermøde, som holdes lørdag den 6. november 2004 fra kl. 11.00 til 17.00. Det store borger møde afholdes på Hindholm Seminarium og hele familien er velkommen. Nogle af de punkter som vil blive drøftet både i plenum og i grupper er deltagernes egne ideer om livet på landet og lokaldemokratiet. Ved at deltage kan man være med til at påvirke politikerne i Fuglebjerg og i den kommende storkommune og på den måde være med til at flytte beslutningerne tættere på borgerne. Hele dagen krydres både med en lækker frokost og muligheden for at vinde flotte præmier. Men man skal tilmelde sig allerede i dag da sidste tilmelding er 2. november. Læs mere om det store arrangement på http://www.fuglebjerg.dk Billedtekst: Hindholm Seminarium er rammen for et stort borgerseminar lørdag d. 6. november, hvor alle er velkomne til at deltage. |
|||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |